Link til vores websiteLovgivning om cookies

 

Lovgivning

 

Der er kommet ny lovgivning om cookies

Der er ikke mange som ved, hvad “cookies” står for, så vi starter med en kort forklaring:

En cookie er en lille tekstfil, der gør det muligt at lagre oplysninger eller få adgang til allerede lagrede oplysninger på brugerens pc, smartphone, ipad eller lignende med det formål at indhente data om brugeren.

Cookies anvendes af stort set alle hjemmesider. I nogle tilfælde er cookies den eneste måde at få en hjemmeside til at fungere efter hensigten på.

Nedenfor finder du 3 gode råd om at tage kontrol, informere og indhente brugerens samtykke:

Der er stor forskel på, hvor meget det kræver for at den enkelte hjemmesideejer kan leve op til lovgivningen om cookies. Nogle hjemmesider behøver kun at ændre ganske lidt, mens andre skal igennem en større proces for at overholde reglerne. Det afgørende er, hvor godt man kender sin hjemmesides opbygning.

Her er 3 gode råd, som kan hjælpe dig godt i gang:

1. Kend dine cookies, og tag kontrollen på din hjemmeside

Mange ejere af hjemmesider ved ikke, hvor mange cookies deres hjemmeside benytter – eller hvilke cookies det drejer sig om. Start derfor med at rydde op på hjemmesiden, så det er dig, der har kontrol over indholdet. Samtidig kan du få luget ud i de undersider, der ofte er blevet opbygget gennem årene i forbindelse med events, jobopslag, kampagner m.m.

2. Informer brugerne om cookies på din hjemmeside

Lovgivningen om cookies kræver, at brugerne bliver oplyst om cookies på en hjemmeside. Start derfor med at informere brugerne om cookies på de hjemmesider de besøger, og hvad formålet med dem er.

3. Få brugerens samtykke, før du sætter cookies

Det næste skridt er at sikre, at brugerne giver sit samtykke til lagring af disse cookies på deres pc, tablet, smartphone eller lignende.

Ønsker du mere information om lovgivningen om cookies, er det en god ide at besøge Erhvervsstyrelsens hjemmeside.